Naturens spisekammer er rigt og varieret og mange af de planter vi omgiver os med i det daglige og betragter som ukrudt, er faktisk både spiselige og nærende. De smager måske ikke så godt og stiller ikke sulten så godt, som vi er vant til. Spørgsmålet er, kan man reelt overleve i naturen, uden mad med hjemmefra? Her får du et lille indblik i hvordan du finder næring direkte i naturen og husk at det mad du køber i supermarkedet, faktisk oprindeligt stammer fra jorden, vandet eller luften.

Selvfølgelig skal man passe på hvad man putter i munden og her gælder samme regel som med svampe: Hvis du er i tvivl, så lad dem være. Du behøver ikke at kende en eneste giftig plante, du skal bare vide, hvad du spiser. Artiklen fokuserer på vegetarisme og nævner derfor ikke fisk og andre dyr, som sædvanligvis er mange menneskers kilde til ernæring. Insekter, snegle, frøer, larver og lign. er heller ikke taget i betragtning.

Den universelle spiselighedstest

Hvis du er i tvivl, så prøv den universelle spiselighedstest.
Lugt grundigt til planten, roden, eller andet du tænker at indtage. Hvis plantedelen lugter forfærdeligt eller råddent, så smid den ud. Hvis ikke, så hold plantedelen til din indre albue eller på håndleddet et par minutter. Føler du kløe, en brændende fornemmelse eller anden negativ reaktion, så spis det ikke. Hvis din hud føles fin, så kys planten med dine læber og vent derefter i 15 minutter. Så længe det ikke føles brændende eller giver kløe, kan du tage en lille bid på størrelse med en ært.

Hvis planten smager ekstrem bitter eller sæbeagtig, skal du spytte den ud med det samme – men husk, mange vilde og u tilberedte planter smager ikke ligefrem deliciøs, så forvent ikke en smag af pebermynte, basilikum eller persille. Tænk måske nærmere på en lidt bitter grøn salat. Altså lidt besk er okay, men decideret stikkende grim smag er IKKE! Dog, selvom smagen er tålelig, så hold bidden i munden i yderligere 15 minutter- og ikke noget med at sluge (uanset hvor sulten du er.) Vent yderligere mindst to timer. Hvis du på dette tidspunkt ikke føler dig syg eller ligger død på skovbunden, så er den del af planten – og kun den del, sandsynligvis sikker at spise.

Overlevelse

Hvilke planter, skal du kigge efter, hvis formålet er overlevelse på ubestemt tid. Svaret kunne meget vel være nødder af forskellig art, samt kerner fra træer og buske, eks. vis kastagner, da de indeholder en del kalorier og proteiner. Du behøver ikke at koge eller gennembløde dem, før du spiser. Selv det ydmyge agern er spiseligt. De var f.eks. en vigtig fødekilde for indianere. Men de skal forberedes. Brug først en sten til at skille nødderne fra skallerne. Brug et stykke tøj, en sok f.eks. til at nedsænke nøddekødet i en strøm i et par dage. Det brusende vand fjerner noget af deres garvesyren og den bitre smag. Hvis du i stedet blødgør nødderne i en gryde, skal du sørge for at skifte vandet et par gange.

Bær direkte fra Naturens spisekammer

Vilde bær er en anden fantastisk kilde til kalorier. Det er dog lidt vanskeligere at finde spiselig frugt og nogle sorter kan gøre dig syg. Der er ikke rigtig nogen god tommelfingerregel til at skelne det gode fra det giftige. Så igen, hvis du er i tvivl, hold dig fra det, eller tag spiseligheds-testen. Ellers hold dig til bær, som du genkender med absolut sikkerhed. Kig for eksempel efter brombær, hindbær og andre “samlede bær”, der er navngivet efter deres tætpakkede frugtklynger. De er lækre og finder du dem, er der som regel flere. Herhjemme er brombær en af de mest udbredte der lever vildt i naturen. Andre genkendelige frugter, såsom hyldebær er også ret udbredt.

“Sea Food”

Naturens spisekammer byder også på spiselige vandplanter. Hvis du er i nærheden af en sø, flod eller vådområde, kan du prøve at kigge efter spiselige vandplanter med blade, der stikker op af vandet. Disse såkaldte “emergent aquatics”, som kan oversættes til nye akvatiske organismer, er næsten alle spiselige og deres rødder er normalt nærende. Også den akvatiske pilespids, almindeligt kendt som “katniss” identificeres ved dens store, pilespidsformede blade. Dens rødder er nærende underjordiske stængler kaldet knolde, der smager hen ad søde kartofler. De er overraskende nemme at grave op.

Ja, naturens spisekammer er uendeligt. Her listes nogle af de mest almindelige fra den danske fauna: Brændenælder, Enebær, Skvalderkål, Havtorn, visse svampe, bl.a. Karl Johan og de lækre kantareller, mælkebøtte og selvfølgelig ramsløg. Mange af de nævnte planter virker også antiseptiske og rensende på sår og rifter, men det er en helt anden sag.

Der findes masser af literatur angående vejledning i spiselige planter. Anemette Olesen har f.eks. skrevet bogen “Spiselige Vilde Planter” med både opskrifter og illustrationer. Bon appetit!

NB: En ting der altid er god at have med i rygsækken er en såkaldt bivuakpose fremstillet af en stærk, foliebelagt LDPE, der kan holde dig varm og tør og i øvrigt er 100% vand- og vindtæt.