Vi elsker camping
Det er ikke længer kun en “bedsteforældre-ting” at campere. Også den yngre generation har taget camping til sig. De er etableret med faste jobs, børn og bolig, så nu tager de på børnevenlige ferier, som man må sige camping i dén grad er. Disse nye vækst campister er ikke alene yngre end før, men er tilmed mere multikulturelle, således at det nu er op mod halvdelen af campister der har ikke dansk baggrund. Så vi kan roligt sige, at camping lever i bedste velgående og i stadig vækst.
Hvad er der sket?
Campisterne ynder at være sociale og er meget begejstrede for aktiviteter der inddrager hele familien på én gang. De kommer gerne igen år efter år, hvis de har fundet et sted der dækker deres behov. For camping kan godt sidestilles med, at have sin egen lille martrikel, men i tæthed med naboen, som også gerne camperer samme sted igen og igen. Man får ligesom sit eget lille uforpligtende “sommerhus” og selvom det er et meget åbent miljø, kan man sagtens lukke lågen i sit lille stakit, når man trænger til ro eller skal have sig en lille “morfar”.
Sociale Medier
De sociale medier kan sagtens være en del af forklaringen på den voksende interesse for camping. Det giver “likes” at poste billeder af familien, der griller ved bålet ved siden af deres nye camper. Eller far der hopper i trambolin sammen med ungerne, mor der går med ned og bader og bare i det hele taget det, at familien er tæt sammen. Du har måske selv siddet og tænkt: “det vil jeg gøre!” og gået i gang med at undersøge mulighederne og kigge på udstyr osv. hvilket godt kan være en jungle at finde rundt i. Men det er helt sikkert en ide der hurtigt kan sælges til børnene i familien. Har de først været på camping, eller besøgt andre campister én gang, er de garanteret med på ideen.
Film og kultur i forhold til camping
Selvfølgelig spiller film og medier også en rolle i denne ferieforms fremmarch. F.eks har filminstruktøren Tom Huang, lavet en film “Find Me” som byder på en bemærkelsesværdig forskelligartet rollebesætning, der camperer og udforsker gennem tre vestlige nationalparker og antyder, at vores kollektive koncept om “ferie” også er under udvikling. “Tidligere tænkte folk ikke på det at gå udendørs som afslappende,” siger han. “Jeg tror, at for mange mennesker er det deres idé om ferie, at sove i en dejlig seng på et dejligt hotel, få maden serveret, shoppe billigt og derefter hænge ud i en pool med drinks og snack. Nu til dags er tendensen mere, at leve sundt at gøre ting som at vandre og tage ud i naturen. Man mener at det faktisk er afslappende og gavnligt for krop og sind.
Også danske film og serier har været med til at hype det at være tæt med familien i ferierne. Nævnes kan f.eks. Jacob Bitsch’s spillefilm “Camping” der handler om Connie der redder familien ved at arrangere en camping-tur. Den har bl.a. Mia Lyhne og Kirsten Lehfeldt i hovedrollerne.
Er camping en light udgave af Wildlife
Man kan vel godt sige at camping er en light udgave af vildmarks ture. Altså man er ude, men alligevel inde og med tilgang til toilet- og bade faciliteter. Fuldt elektronisk køkken, hvis man vil og strøm til lab top, mobiler, varmeapparater, kaffemaskinen osv. men stadig mærker man hele tiden naturen for man sidder jo ikke inde i hver sin lille campingvogn ell. telt, men kommer ud og gå ture og bade og lege og hygge sammen. Man indretter sig efter vejret og på den måde minder det også om en rigtig “natur-tur”.
